Historie

eller: forandring er kommet for at blive

Jeg er historiker … historie handler om, hvad det vil sige at være menneske, hvordan mennesker slutter sig sammen i samfund, og hvordan samfund forandres over tid. Dette er min private for-sjov-side. Hvis du vil vide noget om mit professionelle liv, så tjek LinkedIn.

Portræt af Pernille Sonne
Lommeur - uret symboliserer tidens gang.

Forandring - mikro og makro

Forandringer kan være i det små – mikroniveau – og i det store – makroniveau. Nogle gange sker forandringer meget langsomt. Det kalder historikere som regel “kontinuitet”. Andre gange forandres noget pludseligt og voldsomt. Det kaldes ofte “brud”.

Historikere kan bruge meget energi på at diskutere brud og kontinuitet.

Brud eller forandring hænger ofte sammen med synsvinklen. Da Berlinmuren faldt i november 1989, sluttede den kolde krig. Det kan anskues som et brud.

Man kan også vælge at betragte det som kulminationen af en udvikling, hvor blandt andet våbenkapløbet mellem Warsawapagten og NATO var medvirkende til at underminere østblokkens økonomi. Så er der snarere tale om kontinuitet.

Psonne - der var engang

Denne hjemmeside er ikke, hvad den har været. Sådan er det med så meget. Forandring er kommet for at blive.

Jeg har efterhånden haft hjemmesiden i årevis. Formålet er skiftet over tid. Engang var siden mit lille fritidsfirmas ansigt udadtil. Firmaet hed Psonne. Det leverede historisk research, artikler, foredrag og byvandringer. Jeg tilbød mig også som skribent.

Firmaet er lukket, så nu er siden bare for sjov. Et sted, hvor jeg gang efter gang kan konstatere, at det er meget sværere at lave flot layout, end det er at skrive.

Forlaget Psonne - et mikroskopisk mikroforlag

På et tidspunkt voksede firmaet Psonne med en forlagsdivision. Der har jeg muligvis danmarksrekord i mikroforlag, forstået som det mindst mulige forlag i det hele taget. Hvis man altså ser bort fra forlag, der slet ikke har udgivet noget.

Forlaget hed Forlag Psonne. Det er et helt rigtigt forlag med eget ISBN. Det har udgivet én bog, nemlig Taxafortællinger, skrevet af min gode ven Sevik Perl.

Taxafortællinger er en novellesamling, der bygger på Seviks oplevelser som taxachauffør i København. Han har også opført flere af dens fortællinger som teatermonologer.

Forsiden af bogen Taxafortællinger med foto af forfatteren

Mit forfatterskab

Jeg er glad for at skrive. Det har ovenikøbet resulteret i nogle udgivelser på tryk – se min publikationsliste.

Publikationslisten er hverken lang eller imponerende – men den er der.

Historie er hovedtema i min forfatterskab. Jeg har især arbejdet med dansk skolehistorie omkring år 1800 og dansk retspsykiatris historie omkring år 1900. Det er to meget forskellige emner og perioder.

Jeg har mest skrevet artikler, men også bidraget til fembindsværket Dansk Skolehistorie: Hverdag, vilkår og visioner i 500 år. Og jeg har skrevet et par små børnebøger om skolehistorie: Kongens nye skoler og Straf & smæk.

I forbindelse med udgivelsen af Dansk Skolehistorie blev der lavet en lille film, hvor jeg fortæller lidt skolehistorie. Du kan se filmen nedenfor – dengang havde jeg længere hår og færre rynker.

Små skolehistoriske fagbøger til børn i serien Vild med viden.

Men jeg tænker også på andet end historie og bøger ...

Jeg boede engang i Fiskerhavnen ombord på Zephyrus, en ombygget engelsk rejetrawler. Dengang ville jeg gerne lære at sejle for sejl. Det vil jeg sådan set stadigvæk, men nu bor jeg lidt længere fra havet. Så det bliver ikke til så meget.

Fiskerhavnen er et ret skørt sted, som ikke så mange kender. En form for landsby i byen på godt og ondt. Nu er jeg flyttet fra København til en by med færre end 1100 indbyggere. Hvordan det er? Det er anderledes.

Min båd Zephyrys

Nyt netværk

Efter at være flyttet fra København til en lille by er det at skabe et lokalt netværk blevet et projekt i sig selv.
 
Jeg har ikke nogen børn, der skal i børnehave eller skole, og jeg skal heller ikke have en hund. Det er ellers den nemme vej til at lære andre at kende, når man er tilflytter.
 
Det går fint med det dér netværkeri – og det er sjovt at møde mange nye mennesker.
 

Jeg er gået et par størrelser ned i båd og har derfor Diana, som jeg bruger som sommerhus i København. Den kan godt sejle, men er ret lille, når først man når ud i Køge Bugt.

Og så er masten alt for lille til at føre sejl …

I 2022 sprang jeg i vandet som vinterbader

Mit smultronställe

Jeg har et hus i Skåne – det er mit smultronställe. Smultron betyder skovjordbær, og det vokser der i haven. Et smultronställe er både et sted, hvor der vokser smultron og i overført betydning et sted for gode minder og hygge-nygge.

Min sommerhushave var vild med vilje, længe før dét blev moderne. Da vi overtog huset, var haven sprunget i skov. Der er stadig mange træer, og græsset får lov til at vokse. Der er også mange vilde blomster. Meget idyllisk.

Jeg er glad for sprog og forsøger at lære kinesisk

Diverse andet ...

Jeg cykler meget. I perioder løber jeg … eller, hvis jeg skal være ærlig: jeg lunter. Jeg læser avis dagligt, mest på papir, og er også sådan en, der har årskort til et teater.

Da jeg var omkring 39, begyndte jeg at gå til kunstskøjteløb. Det var ret sjovt, især så længe læringskurven var nogenlunde stejl. Desværre burde jeg nok være begyndt mindst 30 år tidligere … så læringskurven fladede temmelig meget ud. På et tidspunkt fik jeg lidt vrøvl med knæene og ville holde en pause. Så kom der corona. Så flyttede jeg fra byen. Så nu skøjter jeg kun, hvis det bliver frostvejr. Hvem sagde “global opvarmning”?

Så var jeg heldigvis i mellemtiden begyndt på kampsport. Jeg er ellers ret fredelig og anede ikke, at jeg ville synes, det var sjovt. Men det gør jeg.

Jeg begyndte med selvforsvar og fulgte op med thaiboksning. Men så var det, jeg flyttede fra København til en lille by. Her er udbuddet ikke så stort, så jeg er startet forfra med jiu jitsu. Det er stadig sjovt. Jeg kan kaste rundt med mænd, der er højere, tungere, yngre og stærkere end mig selv.

Til gengæld er jeg ret dårlig til at strikke. Jeg er foreløbig startet forfra på den samme sok fire gange. Jeg taber ikke så mange masker som i begyndelsen. Til gengæld opstår der på besynderlig vis nye masker, så der nogle gange er for mange.

Jeg spekulerer på, om det kan være autogenese

Strikketøj med fem pinde