Tilregnelighed er et strafferetsligt begreb, som gør en lovovertræder ansvarlig for sine handlinger. Straffeloven af 1866 bygger på ideen om, at mennesket besidder en fri vilje. En forbryder pådrog sig skyld ved at begå en forbrydelse, fordi han kunne vælge at lade være.  Sindssyge og i højere grad åndssvage kunne ikke straffes. Hvis man på grund af psykisk afvigelse ikke vidste, hvad man gjorde eller var ude af stand til at lægge bånd på sig selv, pådrog man sig ingen skyld, for så var viljen ikke fri. Straffelovens tilregnelighedsparagraffer satte grænser for lovens anvendelsesområde og legitimerede dens begreb om retfærdighed.